3 nemme trin til Bordtennisportalen
Skrevet af Tranto d. 20.08.2011 13:00:00



Jeg vil opfordre dig til at tilmelde dig bordtennisportalen allerede i dag. Jeg har forfattet tre små vedjledninger i, hvordan man tilmelder sig portalen, hvordan man tilmelder sig sin klub på portalen og hvordan man bliver klubadministrator.


Udvidet nyhedstekst

De 3 steps

Tilmeld dig www.bordtennisportalen.dk

1) I felterne i højre side indtaster du dit navn og din E-mail adresse og klikker på knappen Tilmeld.

2) Du modtager en E-mail med et aktiveringslink, som du klikker på. Du
er dermed tilmeldt bordtennisportalen.

3) I venstre side indtaster du din E-mail adresse og din adgangskode (koden vælger du selv). Klik
på knappen Log Ind og du er inde på portalen.

Portalen er delt op i en turneringsdel og en klubdel. Gå på opdagelse på portalen og se de forskellige muligheder.

Tilmeld dig din klub på portalen
Første gang du er inde skal du finde din klub og tilmelde dig klubben.

1) Klik på menupunktet Søg klub

2) Indtast klubbens navn og klik på ikonet Bliv medlem.

3) For at blive medlem skal du ”ansøge” om medlemskab. Klik på knappen Ansøg. Der sendes en E-mail til klubadministratoren, der så accepterer at du kan blive medlem.

Klubben har forskellige muligheder for kontakt med medlemmer af klubben. Derfor vil det være en god ide, at klubberne opfordrer deres medlemmer til at tilmelde sig portalen og deres klub på portalen.

Opret klubbens administratorer på portalen
Alle klubber har fået tilsendt deres klubnummer og password. Det skal bruges til at oprette klubbens administratorer.

1) Klik på knappen Klubleder kom i gang øverst i venstre side og indtast klubnummer og password og klik på knappen Fortsæt.

2) Bekræft derefter at du skal oprettes som administrator for klubben ved at klikke på Opret. Du er herefter oprettet som klubbens administrator.

3) I menuen i venstre side kan du finde klubbens navn. Klik på klubnavnet og
se på de mange muligheder.

Der vil løbende blive udfærdiget små hurtige vejledninger for brugen af portalen.